Tag en snak med os
Vi står altid klar til at hjælpe dig med dine digitale & visuelle problemer.
Kontakt os nu og kom forbi til en uforpligtende kop kaffe!
Når du begynder din rejse med SoMe annoncering, er det vigtigt at du anskuer processen korrekt. Når du gerne vil lave god markedsføring på de sociale medier, komme du til at kæmpe med tusindvis af andre virksomheder der vil præcist det samme som dig – sælge deres produkter eller ydelser.
Kampen der skal kæmpes er simpel. Hvem er bedst til at skabe opmærksomhed omkring deres produkt, til den ønskede målgruppe? Og dette er overordnet set, alfa omega for din digitale markedsføring på SoMe.
Men det kommer vi tilbage til! Læs med her, og få vores bedste råd til din SoMe annoncering. Vi lover dig ikke guld og grønne skove eller quick fixes, men råd og arbejdsgange med din online markedsføring og content marketing, der sætter dig op til succes.
Hvilket produkt leverer du, og hvor befinder din målgruppe sig?
Det er ekstrem vigtigt først og fremmest at gøre sig overvejelser omkring dette, inden du går i gang med SoMe annoncering.
Et typisk problem vi ser, med SMV virksomheder eller andre typer virksomheder der går i gang med digital markedsføring, er at de prøver at fokusere på alle platforme på en gang. Og det er altså sjældent, at du vil se din målgruppe være til stede på alle platformene.
Derfor er vores bedste råd til dig = vælg din(e) platform(e), og fokuser på denne!
Eksempel:
1) Sælger du et B2B produkt – så gå all in på LinkedIn
2) Sælger du tøj til den yngre målgruppe, så fokuser på Instagram
3) Sælger du et forbrugerprodukt til den ældre målgruppe, så fokuser på Facebook og evt. Instagram.
Er du i tvivl om, hvor din målgruppe egentligt befinder sig? Så prøv at kigge på dine store konkurrenter. Hvor ligger de deres indsats i forhold til deres SoMe annoncering? Hvis det virker for dem, vil det også virke for dig.
Du har sikkert hørt ordet før – retargeting (eller remarketing som andre kalder det).
Har du prøvet at besøge en hjemmeside, og så dukker der en annonce op med selvsamme firma på Instagram eller Facebook? Tillykke, du er netop blevet offer for retargeting!
Retargeting er ekstremt vigtigt når du skal annoncere på de sociale medier, og derfor er det alfa omega at du er sat op til at kunne lave retargeting.
Ved at installere en lille “robot” på din hjemmeside, kan man indsamle alle besøgendes data, og dermed ramme dem igen med en annonce på bl.a. Facebook, Instagram, LinkedIn eller andre platformer der understøtter retargeting.
Opsætning til retargeting / remarketing er vigtigt! Ikke kun fordi du dermed kan sende en masse annoncer afsted mod din målgruppe – men fordi du indsamler alle dem der har besøgt din hjemmeside.
Du laver dermed din helt egen (og meget varme) målgruppe, som du kan bruge strategisk i din SoMe annoncering!
Før du går i gang med at bruge en masse penge på annoncering, vil vi altid anbefale at du starter organisk og tester dit indhold af.
Har du 4-5 forskellige idéer til content, som du gerne vil bruge til din markedsføring? Så smid dem ud i løbet af et par dage, og hold godt øje med, hvordan folk reagerer på det.
Det indhold som får flest reaktioner, er en direkte indikator til dig, hvad du skal bruge som annoncer på de sociale medier!
Det lyder simpelt, men det er sværere end det lyder. Kan du huske, at jeg øverst oppe nævnte, hvordan du kæmper om opmærksomheden fra din målgruppe mod 1000-vis af andre virksomheder?
Dette gør sig stadig gældende – så vil du vinde den kamp, så er du nødt til at producere content der til at starte med skaber en høj værdi for din målgruppe.
…og det er her det bliver rigtig spændende! Fordi hvad er af værdi for din målgruppe? Det er ekstremt vigtigt at du gør dig denne overvejelse, og knivskarpt finder ud af, hvad der får din målgruppe til at spidse øre.
Værdi kan være mange ting, men her hos V2 Social siger vi altid, at værdi kan inddeles i 3 kategorier:
1) Underholdning (underholdende content)
2) Uddannelse (content der uddanner din målgruppe og giver dem ny viden)
3) Hybriden (et mix af begge) <- som regel den gyldne mellemvej for de fleste!
Herunder finder du vores flowchart for, hvordan værdiskabende content kan skabe grundlag for salg:
1) Det værdiskabende content rammer din målgruppe
2) Dem contenten når, vil skabe engagements i form af likes, videovisninger eller lignende.
3) Engagements indsamles, og bruges som ny målgruppe
4) Du rammer disse engagers igen med ny content (måske mere direkte sælgende content), der leder dem til din hjemmeside eller salgskanal.
5) Der skabes optimale rammer for salg og konvertering.
Over 52% af alt web-trafik konsumeres på telfonen – så har du styr på at din SoMe annoncering er optimeret til telefonen?
Det er ekstrem vigtigt at du har det i mente, når du laver dine annoncer, at dine formater passer i det mobile univers. Derfor producerer vi hos V2 Social altid vores annoncer i disse forskellige formater:
1) Bredformat (1920×1080)
2) Firkantet format (1080×1080)
3) Story format (1080×1920)
Et godt eksempel på hvor meget vi rent faktisk bruger vores mobil, frem for computer er følgende:
Stil dig en dag et sted, hvor der er travlt og mange mennesker er samlet. Hvor mange mennesker kan du på 1 minut, nå at tælle der har deres telefon fremme? Du vil blive overrasket!
Endvidere foretrækker Google bl.a. også mobil optimerede hjemmesider. Er du interesseret i SEO, så læs vores indlæg om god SEO skik lige her.
Kender du ikke din målgruppe, og ved du ikke hvad deres behov og problemer er, så kommer din SoMe annoncering ikke til at fungere. Afdæk derfor altid:
1) Hvilket køn og alder har din målgruppe?
2) Hvad er deres interesser?
3) Hvilket problem løse du for dem med netop dit produkt eller virksomhed?
Hvis du giver op med din digitale annoncer efter 1 uge, for det ikke har kastet så meget som ét lead efter sig, har du tabt kampen på forhånd. God betalt digital annoncering, tager tid at mestre da følgende parametre gør sig gældende:
1) Du skal lære din målgruppe at kende uden ad, samt hvordan de bevæger sig online, og hvad der fanger deres opmærksomhed
2) Jo mere tid du lader dine annoncer med værdiskabende content køre, des mere tid har du til at indsamle flere engagements til brug i retargeting!
Stil dig selv dette spørgsmål:
Kan du med én sætning, forklare hvad din virksomhed laver og hvilket problem det løser?
Hvis du har svært ved dette, har din målgruppe sandsynligvis også svært ved at forstå dit produkt eller virksomheds kommunikation i jeres digitale annoncering. Så gør din kommunikation knivskarp!
Har du ikke styr på dine KPI’er og data så kommer du ingen vegne. Du er nødt til at forholde dig til, hvad dataen fortæller dig. Har du en video der har klaret sig super, men en anden (og måske endda din yndlingsvideo) der har klaret sig skidt, er det vigtigt at du kan forstå:
1) Hvorfor klarer den ene videoannonce sig godt, men den anden skidt
2) Tage dit ego ud af ligningen – altså huske på at målgruppen er ligeglad med hvad din favorit annonce er. Markedet vinder altid.
Er du sikker på at du skaber værdi i dit content?
Hvad der er værdifuldt for dig, er nødvendigvis ikke værdifuldt for din målgruppe. Så husk at være customer-centric, og hav fokus på at skabe værdi i din content marketing og annoncer til din målgruppe – og ikke dig selv!
*vores seneste showreel fra vores videoproduktion for Mover.
Videocontent og video i annoncering på de sociale medier, er alfa omega i disse tider!
Derfor skal du overveje, hvordan du vil implementere video i din markedsføring online. En video siger mere end 1000 ord, så det er utroligt nemt at skabe noget værdifuldt og engagerende annoncemateriale din din målgruppe.
Hvis du er interesseret i video til din virksomhed, så læs bl.a. vores blogindlæg om virksomhedsvideo og b2b video lige her.
Del gerne dette blogindlæg og vær med til at sprede den gode viden.
Hos V2 Social er vi eksperter i god SoMe annoncering, hvor vi bl.a. har stor erfaring med videoproduktion. Mere end 100 danske virksomheder har fået produceret deres videoer og lavet SoMe annoncering af os.
Velkommen til V2 Social – Et content marketing bureau med fokus på videoproduktion, digital annoncering, SEO og meget mere! Skal du bruge en enkelt videoproduktion eller en bredere løsning, så står vi klar til at hjælpe dig!
Vi står altid klar til at hjælpe dig med dine digitale & visuelle problemer.
Kontakt os nu og kom forbi til en uforpligtende kop kaffe!